Finn Frogne A/S deltager som udstiller den 8-9. maj på det Svenske Taxiforbunds nationale TaxiForum 2015 i Uddevalla.
Den nye digitale teknologi giver taxicentraler mange muligheder for at optimere forretningen. Flere muligheder betyder også, at det i dag er vigtigere end nogensinde at kende til fordele og ulemper, når beslutninger om ny teknologi skal træffes.
Temaet for årets TaxiForum er taxibranchens økonomiske vilkår.
Derfor er Taxi Forum en glimrende anledning til at diskutere teknologidreven effektivisering af taxidriften med en erfaren samarbejdspartner inden for vogn- og centralløsninger.
Flere af Sveriges mest lønsomme centraler samarbejder med Frogne omkring daglig driftsoptimering gennem fleksibilitet og automatisering af omstillings- og administrative ydelser samt integration til en af markedets mest komplette og driftssikre taxameter løsninger.
Strategisk sparring omkring bestillings- og teknologiplatforme, outsourcing, udbud samt telefoni er andre områder, hvor Frogne tilbyder et samarbejde med den omkostningsbevidste taxicentral.