Finn Frogne A/S deltager den 23.-24. april som udstiller på Dansk Taxi Råds årlige generalforsamling 2015 på Munkebjerg Hotel i Vejle.
Den nye digitale teknologi giver taxicentraler mange muligheder for at optimere forretningen. Flere muligheder betyder også, at det i dag er vigtigere end nogensinde at kende til fordele og ulemper, når beslutninger om ny teknologi skal træffes.
DTR's Årsmøde er en glimrende anledning til at diskutere teknologidreven effektivisering af taxidriften med en erfaren samarbejdspartner inden for vogn- og centralløsninger.
Flere af Danmarks mest lønsomme centraler samarbejder med Frogne omkring daglig driftsoptimering gennem fleksibilitet og automatisering af omstillings- og administrative ydelser samt integration til en af markedets mest komplette og driftssikre taxameter løsninger.
Strategisk sparring omkring bestillings- og teknologiplatforme, outsourcing, udbud samt telefoni er andre områder, hvor Frogne tilbyder et samarbejde med den omkostningsbevidste taxicentral.