Finn Frogne A/S udstiller den 29. april 2016 på Dansk Taxi Råds årlige generalforsamling på Hotel Munkebjerg i Vejle. Medudstiller på Frognes stand er Bambora (tidligere Samport), der viser betalingsløsninger til taxi.
Frogne fremviser på årsmødet nyeste digitale taxametersystem med TomTom navigation og Bambora betalingsteknologi. Denne løsning giver vognmænd og centraler optimale muligheder for at udnytte digital teknologi til udvikle kundevenlige og lønsomme tjenester til taxi og taxikunderne.
Som eksempel på gevinsterne ved systemintegration mellem vogne og central, viser Frogne også værktøjer, der benyttes på centralen til effektiv kørselsplanlægning, trafikstyring og ressource udnyttelse.
Mange taxi centraler benytter årsmødet til at diskutere teknologidreven effektivisering af taxidriften med Frogne. Flere af Danmarks mest lønsomme centraler samarbejder med Frogne omkring daglig driftsoptimering gennem fleksibilitet og automatisering af omstillings- og administrative ydelser samt integration til en af markedets mest komplette og driftssikre taxameter løsninger.
Strategisk sparring omkring bestillings- og teknologiplatforme, outsourcing, udbud samt telefoni er andre områder, hvor Frogne tilbyder et samarbejde med den omkostningsbevidste taxicentral.