Frogne deltog på Dansk PersonTransports Årsmøde 2020

Transportminister Benny Engelbrecht indledte Dansk PersonTransports Årsmøde 2020 og anerkendte branchens hårde tider.

Dansk PersonTransports Årsmøde 2020 afholdtes 12.-13. september 2020 på Marienlyst Strandhotel i Helsingør. Årsmødet stod naturligt nok i Coronaens tegn og Transportminister Benny Engelbrecht åbnede mødet med et indlæg på storskærm og anerkendte de hårde tider branchen går igennem og takkede samtidigt alle sektorer for deres uundværlige arbejde her i Corona krisen.

Trods håndsprit, afstandsregler og fravær af udstillinger var der godt humør og fællesskab blandt alle fremmødte. I løbet af det veltilrettelagte to-dages arrangement, hvor alle transportformer var godt repræsenteret, var der rig mulighed for at møde kolleger og pleje de sociale relationer.

Hos Frogne var der stor interesse blandt taxi- og busvognmænd for at vide mere om integrerede løsninger til at effektivisere, optimere og justere driften både ift. teknologiudvikling generelt og naturligvis Corona krisen i særdeleshed.

Som eksempel på gevinsterne ved systemintegration mellem vogne og central er automatiseringsværktøjer til effektiv kørselsplanlægning og trafikstyring. Herunder Frognes webbooking og en hotelbaseret taxi booking app, der giver kunden enkel og hurtig taxibestilling.

Strategisk sparring omkring bestillings- og teknologiplatforme samt udvikling af datadreven og videns baseret forretningsforståelse er andre områder, hvor Frogne tilbyder et specialiseret samarbejde med persontransporten.

Brancheorganisering gør en forskel

Både fra Transportminister Benny Engelbrecht og fremmødte medlemmers side blev Dansk PersonTransports vigtige rolle i krisetider fremhævet,

Michael Nielsen, Direktør i DPT, understregede, at det er i sindssyge tider som disse, at værdien af at være medlem af en brancheorganisation kommer til at stå virkelig klart. Når flere trækker på samme hammel, står man stærkere og kan råbe højere, når det er nødvendigt. Coronakrisen er desværre langtfra slut endnu, og for rigtig mange af vores medlemmer kommer konsekvenserne til at række flere år ud i fremtiden. Derfor arbejder DPT også på at sikre, at der tages højde for det i lovgivningen i den kommende tid, sagde Michael Nielsen.

Vicedirektør Trine Wollenberg glædede sig over, at det lykkedes at samle branchens aktører, og selv om årsmødet var mindre og kortere end oprindeligt planlagt, var der højt humør og faglighed – og god afstand – mellem alle deltagerne. Behovet for at mødes, diskutere og udveksle erfaringer forstærkes naturligt i krisetider. Wollenberg glædede sig over at se, hvordan årsmødet med dets repræsentanter for både fragt, bus og taxi på kryds og tværs benyttede årsmødet til lære af hinanden, og ser det som uvurderlig vidensdeling under en krise som rammer bredt og påvirker hele transporterhvervet og mobiliteten i samfundet.

Læse mere om Årsmødet og Dansk Persontransport: www.danskpersontransport.dk/nyheder/